(bog af Lise W. Egholm – Rådmandsgades Skole, Nørrebro).

“Vi skal ikke udtænke alt for mange særlige regler for muslimske børn i skolerne. (.) I vores misforståede imødekommenhed er vi præcis med til at fremme fundamentalismen”.

Som en af de lærere, Lise W. Egholm højst sandsynligt vil kalde blødsøden og lalleglad, risikerer man under læsningen af hendes bog at få urteteen galt i halsen. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når hun med udgangspunkt i sine 11 år som skoleleder på Rådmandsgades Skole på “Det sorte Nørrebro” diskuterer integration af tosprogede elever.

Med usentimentale betragtninger og skarpe holdninger til den virkelighed, hun og hendes skole befinder sig i, kommer Egholm rundt om alle de aspekter, man som lærer eller leder på en skole med tosprogede elever må forvente at møde. Og hun gør det bredt og indsigtsfuldt med kommentarer til alle relevante forhold fra lejrskole- og badeforhængsproblematikken hen over aktuelle pædagogiske diskussioner om undervisningsformer og værdien af test til den samfundsmæssige debat om boligpolitikkens betydning.

Bogen kan uden besvær læses af alle uanset fagområde. En overskuelig indholdsfortegnelse følges af en rigeligt snakkende gennemgang af Egholms egen og skolens historie. Men derefter rykker det! Især det midterste afsnits fire kapitler med overskriften “Multikulturel håndbog” er fortræffelig læsning for lærere, pædagoger og skoleledere på enhver skole med en broget elevflok og oplagt som afsæt for fælles debat. Med udgangspunkt i de sproglige og religiøse barrierer, opdragelsen, undervisningen og forældresamarbejdet beskrives og diskuteres ligefremt og nøgternt de områder, hvor andre kulturers – især den muslimskes – regler, normer og værdier støder mod den danske folkeskoles.

Med arbejdsglæde og utrætteligt engagement binder hun idealer og konkret problemløsning sammen.

Bogen handler om integration, men som Egholm selv er inde på, er indvandrerbørns problemer ofte mere sociale end etniske. Det er derfor ikke blot en god brugsbog om integration, men også et studie i kunsten at drive god skole – for alle børn.

Og efter denne bog kan Egholm næppe opretholde sin “sorte skole” på Nørrebro, for med en så engageret, handlekraftig og reflekteret leder må også de etnisk danske forældre da strømme til.